Blog, Dating, featured

Realisten

Når man kigger tilbage på tiden der er gået, på hvor man er i livet og hvor man har været, kan man let blive overvældet – det kan jeg ihvertfald. Jeg føler mig ikke gammel, trods min fødselsattest siger: Født i 1987. Tværtimod, indeni er jeg som en frisk 23årig. Mentalt dog, kan jeg mærke en kæmpe forskel, især i form af måden jeg tænker på. Min mor sagde det også til mig igår; “Du er realist”. Det er første gang nogen har kaldt mig det, men det er intet andet end korrekt. Jeg er blevet voksen, og åbenbart realist.

Pt. sidder jeg i en forfærdelig break-up suppedas, som de flest vel ved er forfærdelig. Man ved ikke hvad der er rigtigt eller forkert, om man kunne have gjort noget anderledes, og aaaaalt det som alle mennesker tænker når de går fra sin kæreste. Men når alt kommer til alt, er jeg en tro “believer” i at der er en mening med alt. Og som den realist jeg jo er (har jeg fundet ud af), så har jeg brugt enorme mængder tid på at analysere mig selv mest. Selve beslutningen er hvad det var, men jeg havde egentlig regnet med min selvtillid ville tage et ordentlig dyk. Det er bare ikke sket. Og jeg har analyseret mig frem til hvorfor! Hvis man som menneske bestræber sig på at være god; god mod sig selv, god mod andre, så kan man aldrig tabe. Og er der så et menneske som ikke værdsætter det, så er det ikke ens egen skyld, det er den andens tab. Giver det mening?? At være i et voksent forhold, handler om kærlighed, forståelse og til dels kompromiser. Jeg er verdens bedste til at gå på kompromis hvis jeg forstår virkeligheden i hvad jeg går på kompromis over. Men hvis man konstant skal gætte sig til hvad der sker, så taber jeg mig selv og bliver utryk. Er det forkert? Næ! Alle menneske bliver forvirret og ikke mindst utryk, hvis deres nærmeste ændre adfærd, eller ikke forklarer eller inkludere modparten i sine tanker.

Så som realist og også optimist, vil jeg sige til jer derude som måske sidder i samme situation: Vær god, ved dig selv og andre, og livet giver dig det 10000gange igen. Livet går, klokken slår og vi er her så kort en tid, at det er spild af liv at vente på én eller nogen, som ikke kan se hvor fucking fabulous du er.

-C