Blog, Dating, featured, Life

Selvindsigt og min ex

Alle ved hvad det er, få praktisere det. Verdens største – og nok, mest ubrugte GAVE til livet, er selvindsigt. Det er så undervurderet, og i vores hverdag hvor alt går op i resultater, sociale medier og status. Jeg er “størst”, jeg er “bedst”, jeg OG mig…Selvindsigten er gået tabt.

Har arbejdet hele aftenen, efter at have afholdt ledermøde kl. 20.00. Et møde hvor jeg får en masse med mig hjem, og derfor er timerne efterfølgende værdifulde. Men timerne går hurtigt, og man bliver opslugt af alt og intet. Nu er klokken 03.51, og kan ikke mindes hvornår jeg sidst var oppe så sent, uden at være pisse fuld 😉 HEHE

Tilbage til selvindsigt; jeg har så meget, og nok også en tand for meget. Men for mig, og mit liv, er det alpha omega. Vi kan alle være en idiot – selvindsigt eller ej, men hvordan man kommer tilbage FRA at have været en idiot, gør hele forskellen. Det handler om selvindsigt. Som menneske er jeg meget ærlig, åben som en bog, og rå. Folk komplimentere det ofte, men de der er tæt på mig, får også den “dårlige” side at se. Den ærlige og rå, kan godt blive grim, netop fordi jeg taler fra maven, og ikke pakker tingene ind. Jeg tror det er derfor jeg har oparbejdet min egen selvindsigt. Sårer man et andet menneske, så skal man gøre det godt igen, om det er familie, venner eller en random. Det er vigtigt, både for den det går ud over men også for én selv; det handler om at tage ansvar og indrømme når man har været en torsk. Det er fucking svært nogle gange, men følelsen man får efterfølgende, er det hele værd. Jeg LOVER det.

Jeg har talt med min ex-kæreste, de sidste par dage, som jeg nu kan kalde min ven (hvor fedt er det lige?). Vi havde 6år sammen, på godt og ondt.. Det er lang tid, og man lære hinanden rigtig godt at kende, det ved du hvis du har nogle forhenværende lange forhold. Det sjove er, at selvom det nu er 4år siden vi gik fra hinanden og jeg flyttede hjem, så er intet forandret. Samme tone i samtalen og jokes som nu er godt og vel 10år gamle. Det bånd man kun har med mennesker man har kendt i mange år, er bare noget helt specielt. Hvad vi fejlede i at tale om dengang, kan vi nu som venner lufte. Hvilket har været en GAVE for mig..

I den process jeg pt. gennemgår, har min egen selvindsigt, moral, principper og stædighed været svært udfordret. Det har sat en form for uro i mig, om mig og hvem jeg er. Jeg spurgte min ex idag: “Er jeg svær at være kærester med? Er jeg for stor en mundfuld?” til det svarede han: “No it goes back to what i said before – you just have it very clear what you want and the other person needs to be on the same level”  – og den ramte bare spot on. Brikkerne faldt bare på plads: Jeg er ikke for stor en mundful. Jeg “fucker ikke tingene op”, jeg ved bare hvad jeg vil have i en mand! Det var jeg ikke engang helt klar over, før idag! Jeg tror jeg bliver en ‘hvis’ person, overfor den jeg er sammen med, baseret på hvordan de er. Og, helt ubevist, gør mig nogle valg og tanker som jeg handler på, men uden at vide det. Der er SÅ mange ting der giver mening nu, for han har FULDKOMMEN ret. Jeg har så meget selvindsigt og selvkritik, at jeg glemmer at se hvor god jeg egentlig er, og at alle mennesker ikke altid, behøver at leve op til MINE forventinger, for at være “gode nok”.

…om det så er svært at finde et match? Ja, det tror jeg absolut det er, men det er en anden snak..men liiige én ting; vil faktisk hellere være helt fri for en mand, end at gå på kompromis med mig, og jeg!

Afslutningsvis; Hav selvindsigt altid, vær aldrig for stor til at give en undskyldning, men gå aldrig på kompromis. Følg dine drømme og stol på at livet føre dig hen til hvor du skal være. Om det er alene eller sammen med en anden, det er i og for sig ligegyldigt. Fuck hvad samfundet siger er ‘korrekt’ og hvad andre tænker…altid følg dit hjerte, GØR NOGET VANVITTIGT IMORGEN og bare nyd, at du er dig!

…A L T I D!

-C

Blog, Dating

Konger eller Kujoner?

Velkommen til dagens mest genereliserende, mandehadske blogindslag.

Om man er lykkelig eller ej, i et forhold eller ej. Hvis man ser hinanden på den ene eller anden måde, så er der spilleregler som burde overholdes af alle partnere. Men af en eller anden grund så virker det til at de kære mænd (tissemænd) glemmer at der skal to til tango, to til sex, to til forhold, to til skænderier og TO TIL AT STOPPE. Er simpelthen så eddike træt og sur over at høre fra veninder og bekendte, hvordan de bliver behandlet som bulgarsk slagte-kød af mænd, så nu skal I høre her….

Når en af mine bedste veninder ringer helt forvirret og forklare at hendes kæreste lige har slået op med hende på facebook, så måtte jeg for en sikkerhedsskyld spørge hende, om hvor gammel han nu var. Nævner ingen navne, men der er trods alt grænser for hvad man kan forvente af en 24årige, både på den ene og anden måde. Men jojo, den er go’ nok, hendes kæreste – eller nu EX-kæreste, var godt nok gammel nok til at kunne kategoriseres som voksen. I hvertfald ifølge hans alder (+26). Hun ringer ham op (good girl) og spørger om hun lige er blevet dumpet via en facebook besked. “Tjah, tjoh, vidste jo ikke hvornår du kom hjem fra arbejde”. KUJON. Ingen gentleman, i historien af gentlemen, gør sådan noget. Han sætter sig flot på en stol og venter på hun kommer hjem, så han kan forklare hvad fuck det er han har tænkt sig at gøre, og hvorfor.

Hvis man af den ene eller anden grund ikke ønsker at være i tosomheden længere, så skal det gøres forbi, og det sutter for begge parter men nok mest for dem som bliver forladt og smidt for døren. Så når det sker, er det så ikke “mest rigtigt” at man gør det på en ordentlig måde? Jo. Det er det. Det er en pis-opgave som ingen syntes er sjov, men så må man fandme “gro et par” – lyder godt nok bedre på engelsk, men I ved hvad jeg mener.

I de fleste sammehæng bliver manden altid sat op på et pedestal som værende “det stærke køn” og alligevel virker det til at det for det meste er manden som faktisk ikke kan levere. De piger jeg kender som har gjort det forbi med deres kærester, inklusiv mig selv, tog sig sammen og fik gjort det på en ordentlig måde; “Det er bare ikke rigtigt for mig, jeg er ikke lykkelig”. Det er så simpelt og alligevel formår “det stærke køn” at nosse i den, gang på gang (nosse i den, se hvad jeg gjorde der? ;)).

Vi kan vel drage paralleller til Carrie Bradshaw i Sex and the City som blev dumpet af ‘Burger’ via en postit. Postit, SMS, Facebook besked.. Hvor let skal det lige være at dumpe folk? En del af at gå fra hinanden, er sguda at det skal gøre ondt. Tid heler alle sår, og tit og oftes hurtigere end vi regner med. Men når det er sagt, så er det sgu ret provokerende at Jesper går fra Pia onsdag og hooker op med Mette lørdag aften. Den gensidige respekt man burde have for hinanden efter at have været i et parforhold, holder åbenbart blot i 24timer. Tak for det, Tinder!

Kære hankøn: Simon Cowell siger så smukt: “It’s time to face the music”. Grow a pair, og gør det ordentligt. Det gør dig til et større menneske og du giver hende et bedre udgangspunkt til at komme videre. Be a king, not a coward.

God kampdag ladies ❤

-C

Mode

Mood & Mode

Har ingen internet eller TV derhjemme før imorgen. Så har slæbt min krop ind på min arbejdsplads, for at skrive et nyt blogindlæg. Elsker at være herinde, både i -og udenfor arbejdstiden. Det er altid et godt tegn, at man også elsker at bruge tid på sin arbejdsplads når man har fri 🙂

Som tidligere nævnt i bloggen om mig, så har mode en KÆMPE plads i mit liv og i mit hjerte. Jeg studerede på TEKO Design & Business School, i Herning, og er indehaver af en International Branding & Marketing PBA, som jeg desværre ikke bruger til så meget lige nu. Men planen er helt sikkert at jeg med tiden vil have mit eget brand stablet på benene.

Jeg vil helt vildt gerne dele en personlighed, som jeg til dagligt holder øje med. Jeg kender stort set alle hans fotoshoots, og ELSKER hans arbejde. Han shooter alt fra beauty til kampagner for diverse verdensorganisationer, til mærkelige portrætter. Hans arbejde er intet mindre end mærkeligt på den fantastiske måde.

Rankin – Fotograf 

Tjek hans hjemmeside her!ybgrlpik

Britisk fotograf. Kendt for sine kontroversielle   billeder og sit arbejde for R.E.D, en kampagne mod AIDS/HIV lavet i samarbejde med Nike.

Han er ligeledes manden bag en anden hjemmeside jeg til dagligt tjekker ud, som hedder HungerTV.com. En ærlig, provokerende men smuk side som vælter i interessante artikler og billed-kollektioner. Tjek det ud 🙂

Det fantastiske ved fotografier er at vi alle fortolker billeder forskelligt. For mig personligt, så køber jeg Vogue, også for deres artikler, men mest for deres editorials og reklamer. Man læser budskabet igennem billedet. Et billede rummer mere end 100ord og kan indeholde glæde, sorg, humor, romantik, galskab og alt andet, hvilket jeg finder pisse interessant 🙂

Blog, Dating

Hvorfor svarer tøsebarnet ikke?

Ærligt, så ville jeg hellere kunne svare på hvorfor fyren ikke svare, men det er jeg af biologiske årsager ikke i stand til at gøre. Så istedet kommer jeg her med et godt bud på hvorfor vi ikke svare på dine SMS’er eller beskeder på socialemedier.

De fleste af os har nok prøvet Tinder, Happn eller at modtage et brev på Facebook eller Instagram fra en fyr som er interesseret. Vi lever i en verden hvor dating idag er styret mere END mindre af sociale medier. Selv de personer vi møder i virkelighedensverden, er mere tilstrækkelige til at kontakte os og udvise interesse på socialemedier end i virkeligheden face-to-face. Der er garanteret skrevet en masse psykologiske forklaringer på hvorfor; “Det er lettere at håndtere en afvisning online” osv. – kunne jeg forestille mig. Vi bliver dagligt bombarderet med uanede muligheder, se bare Happn f.eks.. Jeg har siddet inde i min lejlighed de sidste 44 timer, men har åbenbart “krydset vej” med 532 forskellige mænd som kunne være interesseret. Ideen er jo egentlig god nok; Jeg går i Netto, står ved mælkekøleren og ser Mr. Hunk og skynder mig straks ind på min Happn-App. Han er der, han hedder Torben Thomsen og er 27. Vi kigger begge op fra vores telefoner og det slår gnister. NEJ! STOP! HOLD YOUR HORSES! Det er egentligt blot en app, som viser dig alle de mænd der er i en radius af xx-km, også kan du ellers bare spise løs. Kan du fornemme problematikken?

Så du har stalket hende der fra Fitnessworld, eller som du mødte til en fest for et par uger siden og du kender hendes navn og har endelig mandet dig op til at smide hende en besked på facebook. Du venter og venter og der kommer ikke noget svar. Du kan dog se at hun faktisk har læst beskeden, så du tænker straks: “Hvad fanden bilder du dig ind?” “Er jeg ikke pæn nok?” “Skrev jeg noget forkert?”

Svaret er simpelt. Inden du overhovedet har sendt beskeden, har hun allerede lugten den komme. Hun har udspurgt hele hendes netværk og muligvis sendt dit billede til FBI for at finde ud af om du er en fuckboy… Eller….Nej, og jo.. Hun har naturligvis udspurgt sine nærmeste veninder og gud forbyde at du har opført dig som en idiot overfor en af hendes bekendte, for så er løbet kørt. Sorry to say!

Min personlige erfaring er således; Når man som single dater, så har man gode oplevelser og man har nogle dårlige oplevelser. Uheldigvis for dig og hele verdenssamfundet, så hænger de dårlige oplevelser desværre bedre fast end de gode. Så jo flere dårlige oplevelser man har haft, jo større er chancen for at hun ikke besvare på din besked. Man begynder at generalisere og har man lige haft en RIGTIG dårlig oplevelse, så er chancen for at hun netop nu tænker “Alle mænd er idioter, fuck ham John som lige har skrevet han er ligesom alle de andre”. Hvis du virkelig er interesseret i hende, så gør noget anderledes, stop med at gemme dig bag din iPhone og prøv i stedet at opsøge hende næste gang du ser hende. Hvad er det værste der kan ske?

Det er lidt ligesom i poker: GO ALL-IN!

-C