Blog, Dating, featured, Life

Selvindsigt og min ex

Alle ved hvad det er, få praktisere det. Verdens største – og nok, mest ubrugte GAVE til livet, er selvindsigt. Det er så undervurderet, og i vores hverdag hvor alt går op i resultater, sociale medier og status. Jeg er “størst”, jeg er “bedst”, jeg OG mig…Selvindsigten er gået tabt.

Har arbejdet hele aftenen, efter at have afholdt ledermøde kl. 20.00. Et møde hvor jeg får en masse med mig hjem, og derfor er timerne efterfølgende værdifulde. Men timerne går hurtigt, og man bliver opslugt af alt og intet. Nu er klokken 03.51, og kan ikke mindes hvornår jeg sidst var oppe så sent, uden at være pisse fuld 😉 HEHE

Tilbage til selvindsigt; jeg har så meget, og nok også en tand for meget. Men for mig, og mit liv, er det alpha omega. Vi kan alle være en idiot – selvindsigt eller ej, men hvordan man kommer tilbage FRA at have været en idiot, gør hele forskellen. Det handler om selvindsigt. Som menneske er jeg meget ærlig, åben som en bog, og rå. Folk komplimentere det ofte, men de der er tæt på mig, får også den “dårlige” side at se. Den ærlige og rå, kan godt blive grim, netop fordi jeg taler fra maven, og ikke pakker tingene ind. Jeg tror det er derfor jeg har oparbejdet min egen selvindsigt. Sårer man et andet menneske, så skal man gøre det godt igen, om det er familie, venner eller en random. Det er vigtigt, både for den det går ud over men også for én selv; det handler om at tage ansvar og indrømme når man har været en torsk. Det er fucking svært nogle gange, men følelsen man får efterfølgende, er det hele værd. Jeg LOVER det.

Jeg har talt med min ex-kæreste, de sidste par dage, som jeg nu kan kalde min ven (hvor fedt er det lige?). Vi havde 6år sammen, på godt og ondt.. Det er lang tid, og man lære hinanden rigtig godt at kende, det ved du hvis du har nogle forhenværende lange forhold. Det sjove er, at selvom det nu er 4år siden vi gik fra hinanden og jeg flyttede hjem, så er intet forandret. Samme tone i samtalen og jokes som nu er godt og vel 10år gamle. Det bånd man kun har med mennesker man har kendt i mange år, er bare noget helt specielt. Hvad vi fejlede i at tale om dengang, kan vi nu som venner lufte. Hvilket har været en GAVE for mig..

I den process jeg pt. gennemgår, har min egen selvindsigt, moral, principper og stædighed været svært udfordret. Det har sat en form for uro i mig, om mig og hvem jeg er. Jeg spurgte min ex idag: “Er jeg svær at være kærester med? Er jeg for stor en mundfuld?” til det svarede han: “No it goes back to what i said before – you just have it very clear what you want and the other person needs to be on the same level”  – og den ramte bare spot on. Brikkerne faldt bare på plads: Jeg er ikke for stor en mundful. Jeg “fucker ikke tingene op”, jeg ved bare hvad jeg vil have i en mand! Det var jeg ikke engang helt klar over, før idag! Jeg tror jeg bliver en ‘hvis’ person, overfor den jeg er sammen med, baseret på hvordan de er. Og, helt ubevist, gør mig nogle valg og tanker som jeg handler på, men uden at vide det. Der er SÅ mange ting der giver mening nu, for han har FULDKOMMEN ret. Jeg har så meget selvindsigt og selvkritik, at jeg glemmer at se hvor god jeg egentlig er, og at alle mennesker ikke altid, behøver at leve op til MINE forventinger, for at være “gode nok”.

…om det så er svært at finde et match? Ja, det tror jeg absolut det er, men det er en anden snak..men liiige én ting; vil faktisk hellere være helt fri for en mand, end at gå på kompromis med mig, og jeg!

Afslutningsvis; Hav selvindsigt altid, vær aldrig for stor til at give en undskyldning, men gå aldrig på kompromis. Følg dine drømme og stol på at livet føre dig hen til hvor du skal være. Om det er alene eller sammen med en anden, det er i og for sig ligegyldigt. Fuck hvad samfundet siger er ‘korrekt’ og hvad andre tænker…altid følg dit hjerte, GØR NOGET VANVITTIGT IMORGEN og bare nyd, at du er dig!

…A L T I D!

-C

Blog, featured

Hold din kæft

Jeg er nok det man kalder en uortodoks ven, et anderledes menneske; jeg vil faktisk gå så vidt og kalde mig et ekstremt rummeligt menneske, sådan helt generelt set. Og det må jeg gerne sige uden at lyde smart i en fart eller selvfed.

Hvis en af mine veninders kærester har været en røv, så er jeg ikke hende der sætter sig ned og sviner kæresten og beder veninden løbe af helvede til, for vi kan sgu alle være en røv ind imellem. Jeg mærker meget efter, helt inde i maven; er jeg sur på kæresten fordi han har været dum, eller fordi min ven er ked af det. Når man gør det, oplever man tit at det egentligt er fordi ens ven er ked af det og kæresten nok bare ikke har været så slem som først antaget. Det er virkelig vigtigt at man ikke bliver “nikke”-vennen der servere et “pitty-party”; vær ærlig, mærk efter og ager ud fra din mavefornemmelse. Det er faktisk det som i mine øjne er en god ven; den der er ærlig og som ikke taler mig efter munden, bare fordi det er lettest.

Jeg acceptere andre menneske for hvem de er, deres holdning og valg. Når alt kommer til alt, så vedkommer det hverken mig eller dig om ‘Peter og Pia’ går i swingerclub eller om Lise elsker at få den i røven til morgenmad. Hvis de har fred i hjertet og nyder tilværelsen; hvem er VI så til at dømme dem. Det er desværre bare langt fra alle der tænker sådan, og helt generelt så syntes jeg folk har for travlt med at stikke næsen i andres forretninger og liv. Hvis DU er en af de der “fordømmende idioter”, så stakkels dig. Men hvad værre er, så er det er faktisk ofte mennesker som disse der ikke engang er klar over hvordan de er, og hvordan de påvirker andre. De har nemlig alt for travlt med at have ondt af sig selv, og fordreje alle situationer til på den ene eller anden måde at omhandle dem.

Helt basalt så siger det nok egentligt mere om dem end om dig og mig, så børst lortet af og kig fremad. Er du glad og lever du et liv hvor du er god ved dem du elsker, dem du har omkring dig, elsker dit job og din familie, så pis et hul i alt andet. Vær ærlig, vær en god ven og vigtigst af alt; hvis du af en eller anden grund ikke er i stand til at være et rummeligt menneske, så er det aldrig for sent at blive det. Det eneste det kræver er en lille portion selvindsigt, selvtillid til at turde og tid til omstilling.

Indtil da er reglen ganske simpel; Hvis ikke du har noget pænt at sige, så hold din kæft 😉

-C