Blog, Dating, featured

Realisten

Når man kigger tilbage på tiden der er gået, på hvor man er i livet og hvor man har været, kan man let blive overvældet – det kan jeg ihvertfald. Jeg føler mig ikke gammel, trods min fødselsattest siger: Født i 1987. Tværtimod, indeni er jeg som en frisk 23årig. Mentalt dog, kan jeg mærke en kæmpe forskel, især i form af måden jeg tænker på. Min mor sagde det også til mig igår; “Du er realist”. Det er første gang nogen har kaldt mig det, men det er intet andet end korrekt. Jeg er blevet voksen, og åbenbart realist.

Pt. sidder jeg i en forfærdelig break-up suppedas, som de flest vel ved er forfærdelig. Man ved ikke hvad der er rigtigt eller forkert, om man kunne have gjort noget anderledes, og aaaaalt det som alle mennesker tænker når de går fra sin kæreste. Men når alt kommer til alt, er jeg en tro “believer” i at der er en mening med alt. Og som den realist jeg jo er (har jeg fundet ud af), så har jeg brugt enorme mængder tid på at analysere mig selv mest. Selve beslutningen er hvad det var, men jeg havde egentlig regnet med min selvtillid ville tage et ordentlig dyk. Det er bare ikke sket. Og jeg har analyseret mig frem til hvorfor! Hvis man som menneske bestræber sig på at være god; god mod sig selv, god mod andre, så kan man aldrig tabe. Og er der så et menneske som ikke værdsætter det, så er det ikke ens egen skyld, det er den andens tab. Giver det mening?? At være i et voksent forhold, handler om kærlighed, forståelse og til dels kompromiser. Jeg er verdens bedste til at gå på kompromis hvis jeg forstår virkeligheden i hvad jeg går på kompromis over. Men hvis man konstant skal gætte sig til hvad der sker, så taber jeg mig selv og bliver utryk. Er det forkert? Næ! Alle menneske bliver forvirret og ikke mindst utryk, hvis deres nærmeste ændre adfærd, eller ikke forklarer eller inkludere modparten i sine tanker.

Så som realist og også optimist, vil jeg sige til jer derude som måske sidder i samme situation: Vær god, ved dig selv og andre, og livet giver dig det 10000gange igen. Livet går, klokken slår og vi er her så kort en tid, at det er spild af liv at vente på én eller nogen, som ikke kan se hvor fucking fabulous du er.

-C

Blog, Dating

Konger eller Kujoner?

Velkommen til dagens mest genereliserende, mandehadske blogindslag.

Om man er lykkelig eller ej, i et forhold eller ej. Hvis man ser hinanden på den ene eller anden måde, så er der spilleregler som burde overholdes af alle partnere. Men af en eller anden grund så virker det til at de kære mænd (tissemænd) glemmer at der skal to til tango, to til sex, to til forhold, to til skænderier og TO TIL AT STOPPE. Er simpelthen så eddike træt og sur over at høre fra veninder og bekendte, hvordan de bliver behandlet som bulgarsk slagte-kød af mænd, så nu skal I høre her….

Når en af mine bedste veninder ringer helt forvirret og forklare at hendes kæreste lige har slået op med hende på facebook, så måtte jeg for en sikkerhedsskyld spørge hende, om hvor gammel han nu var. Nævner ingen navne, men der er trods alt grænser for hvad man kan forvente af en 24årige, både på den ene og anden måde. Men jojo, den er go’ nok, hendes kæreste – eller nu EX-kæreste, var godt nok gammel nok til at kunne kategoriseres som voksen. I hvertfald ifølge hans alder (+26). Hun ringer ham op (good girl) og spørger om hun lige er blevet dumpet via en facebook besked. “Tjah, tjoh, vidste jo ikke hvornår du kom hjem fra arbejde”. KUJON. Ingen gentleman, i historien af gentlemen, gør sådan noget. Han sætter sig flot på en stol og venter på hun kommer hjem, så han kan forklare hvad fuck det er han har tænkt sig at gøre, og hvorfor.

Hvis man af den ene eller anden grund ikke ønsker at være i tosomheden længere, så skal det gøres forbi, og det sutter for begge parter men nok mest for dem som bliver forladt og smidt for døren. Så når det sker, er det så ikke “mest rigtigt” at man gør det på en ordentlig måde? Jo. Det er det. Det er en pis-opgave som ingen syntes er sjov, men så må man fandme “gro et par” – lyder godt nok bedre på engelsk, men I ved hvad jeg mener.

I de fleste sammehæng bliver manden altid sat op på et pedestal som værende “det stærke køn” og alligevel virker det til at det for det meste er manden som faktisk ikke kan levere. De piger jeg kender som har gjort det forbi med deres kærester, inklusiv mig selv, tog sig sammen og fik gjort det på en ordentlig måde; “Det er bare ikke rigtigt for mig, jeg er ikke lykkelig”. Det er så simpelt og alligevel formår “det stærke køn” at nosse i den, gang på gang (nosse i den, se hvad jeg gjorde der? ;)).

Vi kan vel drage paralleller til Carrie Bradshaw i Sex and the City som blev dumpet af ‘Burger’ via en postit. Postit, SMS, Facebook besked.. Hvor let skal det lige være at dumpe folk? En del af at gå fra hinanden, er sguda at det skal gøre ondt. Tid heler alle sår, og tit og oftes hurtigere end vi regner med. Men når det er sagt, så er det sgu ret provokerende at Jesper går fra Pia onsdag og hooker op med Mette lørdag aften. Den gensidige respekt man burde have for hinanden efter at have været i et parforhold, holder åbenbart blot i 24timer. Tak for det, Tinder!

Kære hankøn: Simon Cowell siger så smukt: “It’s time to face the music”. Grow a pair, og gør det ordentligt. Det gør dig til et større menneske og du giver hende et bedre udgangspunkt til at komme videre. Be a king, not a coward.

God kampdag ladies ❤

-C